Micellevand renser mildt og i ekspresfart – perfekt til sene aftener og stressede morgener. Det fjerner urenheder og makeup hurtigt og nemt fra ansigtshuden, samtidigt med at huden genfugtes og får en frisk følelse. Micellevand fås til forskellige behov og hudtyper og minder om almindeligt vand, men indeholder i virkeligheden små miceller, der tiltrækker snavs og makeuprester. En god sammenligning er magneter, for micellevandet tiltrækker dine urenheder. Hvis du ikke har makeup på, kan det være tilstrækkeligt at rense din hud med dette.
Hvordan bruger jeg micellevand?
Det er utrolig nemt. Fugt en vatrondel og bevæg den over ansigt og øjne med lette cirkelbevægelser – du skal ikke gnubbe. Gentag, hvis der er behov for en ny vatrondel, og fortsæt til vattet er helt rent. Du kan også bruge micellevand i stedet for skintonic som et sidste trin i din afrensning.
Hvordan adskiller det sig fra almindelig skintonic?
Micellevand er rensende, mens skintonic har hudplejende egenskaber og kan genoprette pH-værdien i huden efter vask. Micellerne i micellevandet omslutter makeup, olie og snavs og løfter det fra huden – som små magnetiske støvsugere. Skintonic indeholder nogle gange alkohol, som virker sammentrækkende på porerne, mens alle vores micellevand er alkoholfri, hvilket betyder, at din hud ikke risikerer at blive udtørret.