Sheasmør

BOTANIK

LATINSK NAVN

Butyrospermum parkii

DANSKE NAVNE

Sheatræ, smørtræ

FAMILIE
Sapotaceae

OPRINDELSE
Vokser kun i Afrika, fra Senegal til Etiopien

PLANTENS GENIALITET: EROBRING

Snit af sheanøddekerne i stereomikroskop ©Laboratoire d'Imagerie - Groupe Yves Rocher

VORES PLANTES OPRINDELSE

Vores sheasmør kommer fra Vestafrika. Sammen med vores samarbejdspartnere og maliske producenter i regionen Bougoundi - Sikasso har vi udviklet et sporbart, økologisk certificeret dyrkningsområde.

Sheatræet anses for at være et helligt træ. Det er kun kvinderne, der må indsamle og arbejde med dets frugter. Denne unikke traditionelle kunnen føres videre fra generation til generation. Frugterne falder til jorden med vindens hjælp, og i regntiden, fra juni til september, indsamler kvinderne de modne frugter i skoven. I byen tages frugtkødet ud, kernerne udkoges, tørres i solen og knuses derefter, for at man kan få fat i nødderne, som vaskes, tørres og lagres. Dette er vigtige øjeblikke i livet i byen.

Lagring af sheanødder i lerkar – i hjertet af en by i Burkina Faso.

PLANTENS GENIALITET: EROBRING

For at klare de lange perioder med tørke har sheatræet udviklet effektive forsvarsmekanismer. Frøene spreder sig i starten af regntiden for at øge sine overlevelsesmuligheder. Deres exceptionelle lipidreserver gør, at de kan udvikle en pælerod i stedet for trevlerod, som de fleste planter gør. Roden er dybt forankret i jorden og forsyner den unge plante med så meget vand, den har brug for. (...) For at kunne modstå de mange bushbrande taber sheatræet en del af sine blade under den tørre periode, så flammerne har mindre at få fat i, og dets tykke korkagtige bark giver også en vis beskyttelse mod brandene.

VORES EKSTRAKT

Lipider findes naturligt i huden på forskellige niveauer og spiller en meget vigtig rolle. Når vi bliver ældre og ved indvirkning af visse miljøfaktorer, kan den naturlige produktion af lipider aftage. Med færre lipider bliver huden følsom overfor ydre angreb. Når huden er meget tør bliver den ru og mat, nogle gange skaller den, og den føles generelt ikke behagelig.

Sheasmør, som er de afrikanske kvinders skønhedshemmelighed, fremstilles i henhold til traditionelle metoder og er kendt for sine exceptionelt nærende og reparerende egenskaber. For at støtte sine samarbejdspartneres økonomiske udvikling har Yves Rocher finansieret en produktionsenhed på 5000 m² i Bougouni til produktion af sheasmør. Her afleverer kvinderne nødderne, som derefter knuses, tørres og finmales. Nøddemelet koges og nedsænkes herefter i kogende vand, som ved filtrering giver sheasmør. (...)Farven og lugten fjernes i Europa ved hjælp af damp, og derefter har smørret de ønskede egenskaber til skønhedspleje. Takket være sit høje indhold af såkaldte ”uforsæbelige” komponenter bidrager sheasmørret med sine nærende og reparerende* egenskaber til at gøre tør hud blødere.

*Tester in vivo

SHEASMØR I VORES PRODUKTER

LÆS MERE